Best of Blends lørdag d. 21. september 2024, kl. 14 – 17

Beskrivelse

Så lukkes der op for godteposen, når vi smager på fem forskellige blended whiskyer – og vi rammer øverste hylde med flere af dem!

Der smages på fire Johnnie Walker – den nye version af Blue Label, den gamle version af Blue Label fra 1990erne, en sjælden taiwanesisk version af Green Label 15yo på 48% og endelig – Blue Label Ghost and Rare Port Ellen Edition!

Vi smager også på en sag af ældre dato, nemlig en Black & White fra 1963 (måske endda lidt tidligere) med en fantastisk historie bag sig.

Deltagerne får 2-3cl af hver whisky, og det koster 500 kr. at deltage. Der er kun otte billetter til smagningen, og de kan derfor ikke købes gennem hjemmesiden, men skal købes fysisk i baren eller ved at skrive til rune@whiskybaren.dk