Beskrivelse
Vi besøger whisk(e)yens oprindelsesland, når vi skal smage på forskellige irske whiskeyer til dagens smagning. Det er efterhånden over 600 år siden, man begyndte at destillere det, der skulle blive til ‘uisge beathea’ (= ‘livets vand’), som senere blev forkortet til ‘whisk(e)y’.
Irsk whiskey er kendt for at være blidt og nemt at drikke og uden røg, så vi skal selvfølgelig også prøve kræfter med både cask strength og røg.
Til dagens smagning prøver vi lidt af hvert:
Kilbeggan
Green Spot og Yellow Spot
Redbreast Lustau og 12yo Cask Strength
Teeling Small Batch
Connemara Peated
(og en bonus…)
Med til dagens smagning hører også en valgfri Guinness undervejs eller en Irish Coffee efterfølgende.