Beskrivelse
Det er altid en udsøgt fornøjelse, når Sall Whisky Distillery lægger vejen forbi baren. Ikke bare fordi de har en masse godt at byde på af både whisky og gin, men også rygsækken fuld af gode historier og brede grin.
Vi får besøg af både Snævar og Thomas Rye, som begge har et stort fortællerhjerte og masser af lækre samples med – både færdigproduceret og ’soon-to-be’ whisky. Hvis vi er heldige, får vi endda lov til at smage den ’soon-to-be’ whisky, som baren køber et fad af! Og hvis vi er rigtig rigtig heldige, så har Snævar guitaren og Thomas trompeten med – for så giver de nok et lille nummer…!!
Der er i hvert fald lagt op til en god, sjov og hyggelig aften i Sall Whiskys ånd med masser af lækkerier.
Det koster 275 kr/billet, som kan købes fysisk i baren i åbningstiden eller ved at skrive til Rune på rune@whiskybaren.dk.