Beskrivelse
Vi har som de første i Danmark lavet et nyt, dansk whiskysæt i samarbejde med fem underskrivere på The Danish Whisky Manifesto, som danner grundlaget for, hvad der er dansk whisky.
Vi smager de fem whiskyer i sættet, som repræsenterer Danmark fra nord til syd og øst til vest – naturligvis godt krydret med historien fra og bag både sæt og destillerier. Der er garanteret spændende duft- og smagsoplevelser – samt ganske fornuftige procenter – på denne lille rejse med 5 x 3cl:
Thy (Nordjylland) 3yo New Oak/Ex-Bourbon 60,8%
Sall (Midtjylland) 3yo French Virgin Oak 62,5%
Fary Lochan (Sønderjylland) 6yo Ex-PX 56,26%
Nyborg (Fyn og Øerne) 4yo Danish Oak 53,7%
Thornæs (Sjælland) 4yo New Chestnut 57,9%
(Skulle man nu gå hen og blive helt glad for en af whiskyerne – eller hele sættet – så er der mulighed for bestilling/køb af samme efter smagningen)
Billetter kan med fordel købes som ‘Afhentning’ – jeg gemmer kvitteringen fra betalingen i baren som din billet, så uanset hvor du kommer fra, er din billet allerede i baren (og du sparer portoen…).




